Væksthus Hovedstadsregionen · Fruebjergvej 3, 2100 København Ø · Tlf.: 30108080. Mail: levvel@vhhr.dk

 

 

 

Fremtidens madservice til ældre


Fremtidens madservice til ældre - Mad med mere

Hvordan forestiller du dig selv som gammel?” Sådan indledte overlæge Carsten Hendriksen sit oplæg på Lev Vels arrangement om madservice til ældre. Og i forlængelse af spørgsmålet fik han alle, omtrent 80 tilstedeværende til at lukke øjnene og forestille sig selv som 80-årige.


Selvom vi ikke fik lejlighed til at høre publikums forskellige svar, er der ingen tvivl om, at der, både i kommunalt og privat regi i Danmark bliver arbejdet hårdt for at gøre alderdommen så behagelig som mulig. Især mad er i fokus.

 

Godt netværk og gode venner = godt liv

carstenh Carsten Hendriksens oplæg handlede om, hvordan alderdommen bliver så god som mulig, og hvordan vi som ældre kan styre vores eget liv, på trods af både sygdom og de tab vi ofte oplever.


En af de vigtigste faktorer for at få et godt liv som gammel er, at man har et godt netværk. Et netværk igennem et liv består ofte af familie, kolleger og venner, men som pensionist er arbejdsdagen og kollegerne væk, og familien højst sandsynlig optaget af job og egne venner, så ens vigtigste netværk er end egne vennerne.


Og lige netop dette med at have et netværk og venner er noget, Københavns Kommune har taget til sig i jagten på at hjælpe ældre til at have et godt liv så længe som muligt.

 

Spisevenner

Pernille Hansted, afdelingsleder for Mad og Måltider i kommunen fortalte om de forskellige madtilbud til ældre der er i Københavns Kommune. Kommunen er nemlig gået bort fra blot at bringe mad ud, og der findes nu en hel del forskellige tilbud, målrettet forskellige behov hos de ældre. Tiltagene udbygger de ældres netværk og venneflok, og indtil videre har det været en stor succes for Københavns Kommune.


Blandt andet kan ældre købe et madklippekort til caféer, hvor de kan spise eller hente mad. Der arrangeres indkøbsture, hvor ældre der ikke selv kan bære deres indkøb i samlet flok bliver kørt til eksempelvis Amager Centret og får båret indkøbene op, når de er hjemme igen. Der findes et spisetilbud, hvor de ældre kan gå ned til det nærmeste plejecenter og spise i selskab med andre. Og så findes der konceptet spiseven, hvor den ældre får en frivillig hjem til middag en gang om ugen, hvor kommunen leverer de to måltider.

 

Fællesskab og værtsskab

Anna Bentzen fra madlaboratoriet- og teatret Madeleines lagde vægt på fællesskaber og nærvær, når det drejer sig om mad. Hun startede med at konstatere at: ”Det lyder helt fantastisk, hvad Københavns Kommune gør. Jeg får lyst til at blive gammel her.


Hos Madeleines har man blandt andet udviklet nogle personaer i samarbejde med Kost- og Ernæringsforbundet, for på den måde at kunne tage afsæt i forskellige ældres forskellige behov. En persona er en fiktiv person der repræsenterer en brugergruppe, og i dette tilfælde er der især lagt vægt på personaens forhold til mad. De fire personaer har Kost- og Ernæringsforbundet kunne bruge til at udvikle forskellige tilbud til ældre. Fordelen ved at bruge personaer, forklarede Anna Bentzen er; ”Det bliver nemmere at tage menneskers behov alvorligt, når man kan sætte et ansigt på dem.”


Ifølge Anna Bentzen er behovene for fællesskab og værtsskab nogle af de vigtigste behov, når man taler om fremtidens madservice.


Vi har den udfordring, at vi er meget alene i Danmark, men vi får større og større behov for fællesskaber. Derfor rummer mad og måltider potentiale for at være fællesskabende i fremtiden.”


Udover fællesskab og nærvær handlede Annas oplæg om, hvordan man får mere værtsskab ind i offentlige madtilbud. Problematikken, som Anna ser den er: ”Når man er afhængig af, at andre laver mad til én, giver dette et særligt ansvar til dem, der skal lave maden. Desværre bliver der større og større afstand mellem centralkøkken og spisende, så hvordan år man et værtsskab og et forhold til maden ind, når maden laves langt fra ’gæsten’?”

 

Personlig udbringning

En måde at få mere værtsskab og personlighed ind mellem centralkøkken og kunder er at gøre som i Holstebro, hvor alle chauffører har et meget personligt forhold til deres kunder. Så personligt, at chaufføren tager det fulde ansvar, hvis noget går galt i leverancen. Det har chaufføren altid gjort, men især efter at Holstebro Kommune udviklede en bestillingstablet, så er det næsten ene og alene nu blevet chaufførens ansvar, at bestillingerne er korrekte.

annemarie
Det fortæller næste oplægsholder, Anne Marie Nielsen fra Det Gode Køkken i Holstebro. Hun har været med til at udvikle den tablet som chaufførerne kører rundt med, og som gør at der sker færre fejl i madleverancerne - og at alt det besværlige papirarbejde er væk. Kunden udfylder selv en papirseddel, og når chaufføren kommer ud med varer, skriver han kundens bestilling ind på tabletten, kontoret modtager data og slipper for at skulle scanne sedler, risikere fejl på den usikre scanner og vigtigst af alt, de slipper for at miste sedler. Det elektroniske bestillingssystem er udviklet af Anova Data, som Carsten Køster præsenterede på temadagen.


På sigt satser Anne Marie Nielsen og Carsten Køster på, at brugerne selv skal bestille via egen computer, men indtil videre virker det over al forventning med bestilling via tablet. Også brugerne er glade, og der er bestemt et værtsskab til stede mellem køkken og brugere i Holstebro. Anne Marie bliver eksempelvis under konferencen kontaktet af en af køkkenets kunder, der ringer for at takke personligt for småkagerne til sin 95 års fødselsdag.

 

Halvfabrikata og lokale råvarer

Dagens sidste oplægsholder, Troels Mølgaard fra SUBSTANS, lægger vægt på, at en måde at få mere nærvær og fællesskab ind i madsituationer er ved at bruge lokale råvarer og have mindre køkkener. Han er især begejstret for at København og Frederiksberg kommuner, som nogle af de første i Danmark, er gået væk fra store centralkøkkener og forsøger at lave mad i mindre køkkener. Og også det at levere halvfabrikata til kunder, synes han er er en god idé: ”På den måde får folk fornemmelsen af at lave deres egen mad, hvilket de jo har været vant til hele livet. Vi må give dem den fornemmelse og det ansvar tilbage.

 

Hvad nu?

Efter dagens arrangement står det klart, at det i Danmark ikke skorter på initiativer og ideer omkring både nutidens og fremtidens madservice til ældre. Men i den afsluttende plenumdiskussion bliver det dog også klart, at der er stor forskel på, hvor langt de forskellige kommuner er i landet.

 

forsamling1


En diskussion om vidensdeling på tværs af kommunerne tager sin begyndelse, men afsluttes, da en repræsentant fra Kommunernes Landsforening KL meddeler, at der i øjeblikket ikke er noget på tegnebrættet for at lave et nationalt overblik over de mange forskellige idéer og initiativer.


Det virker dog som om et sådant initiativ ville falde i god jord hos de mange tilstedeværende og sikkert også hos de mange ældre der sidder rundt omkring i landet. Så en opfordring om at etablere projekter indenfor vidensdeling og madservice til ældre i nationalt regi skal hermed lyde til KL og andre interesserede spillere på banen – der er i hvert fald nok af idéer at vælge mellem, hvis man skal bedømme ud fra denne dags indhold.


Præsentationer

 

Præsentationer

Find præsentationer fra dagen nederst på siden.

Kontakt

Marianne Bentzen
Sprog- og Kommunikationsmedarbejder
E-mail: marianne.bentzen@alexandra.dk
Tlf.: 24528784

Download program

madikon

Hovedstadenfist